Hyldehegnet 58
Gram, 8660 Skanderborg
Velkommen hjem.
Til en moderne fortolkning af den klassiske 70’er villa - skabt til familieliv, nærvær og dage, der glider fra morgen til aften. Her er plads til hverdagens rytme og livets små øjeblikke: Børnene, der inviterer venner med hjem, samtaler om spisebordet, og roen, der sænker sig. Huset emmer af overskud og gennemførte løsninger – en stilsikker funkisvilla med smukke mursten, markante vinduespartier, elegant niveauspring, udendørs brus og et stort udhæng, der favner udelivet.
Du ankommer til boligen via den overdækkede indgang, tørrer fødderne på den integrerede kokosmåtte og hænger frakken i garderoben, der er smukt indrammet i rå mursten. Du fortsætter ind i husets hjerte; det flotte, åbne køkken/alrum, hvor dagslyset strømmer ind fra både ovenlys og de store vinduespartier, der omfavner rummet hele vejen rundt.
Køkkenet er udført i lyst træ med varme overflader, mens hverdagens praktik elegant er gemt væk i depotet. Et rum skabt til fælles madlavning og lektier ved køkkenøen.
Skydedørene åbner til terrassen - både den åbne og den overdækkede - og grænsen mellem inde og ude udviskes. Her forlænges sommeren, og terrassen bliver en naturlig del af hjemmet.
Stuen ligger i delvis åben forbindelse med køkken/alrummet og byder på et stemningsfuldt sansevindue, der lader lyset spille i rummet. Den opmurede bænk i rummets bredde indbyder til stille stunder og udsyn mod haven.
Nu træder du ind i voksenafdelingen – et frirum med soveværelse, walk-in closet og et badeværelse, hvor hverdagen føles som lidt mere end bare hverdag. Luksusfornemmelsen fuldendes af udendørs brus, en stor shampoohylde, dobbeltbrus med glasvæg og et generøst ovenlys, der bringer himlen ind.
I husets modsatte ende findes børnenes base: To gode værelser med plads til leg og fordybelse, et kontor til arbejde eller kreative projekter, et stilrent badeværelse og et praktisk bryggers.
Et hus hvor funktion og æstetik går hånd i hånd. Et hus der bliver rammen om et liv med både ro og rytme.
Kontakt os
-
Mikkel Elgaard Padkjær
- mep@td-maegler.dk